Fyrværkeri

Fra krig til kongeligt signal-fyrværkeri

Historien bag det festfyrværkeri, vi nyder synet af i dag, rækker langt tilbage. Mange tror, at fyrværkeri i lighed med krudt er Kinas opfindelse. Men meget tyder på, at det var Inderne, der var først med den potente kombination af salpeter, svovl og trækul, som landet havde som natrurlig forekomst i jorden.

På Harald Blåtands tid

Fyrværkeriets ophav - krudtet - nåede dog snart til Kina. Aangiveligt omkring år 1000, hvor Harald Blåtand var på færde i Danmark. I Kina blev det opdaget af arabiske handelsrejsende, der ad karavanevejen bragte det "sorte pulver" til Europa. Først senere fik japanerne fat på krudtet, da portugiserne i imperiets jagt på Østens rigdomme, bragte opskriften retur via søvejen omkring Afrikas Horn.

Den ældste omtale af krudt i Europa findes i et værk fra år 1267 af den engelske franciscanermunk og filosof, Roger Bacon. Hans opskrift var dog ikke så effektiv som det blandingsforhold, man kom frem til omkring år 1500 i Europa nemlig 7 dele salpeter, 5 dele svovl og 5 dele trækul. Denne blanding er den optimale og bruges den dag i dag til fyrværkeri og andre formål.

Fyrværkeri som skræmmemiddel

Hvad blev fyrværkeri brugt til? I en beretning fra ca. år 1.000 omtales brug af raketter som middel til at skræmme fjenden væk med under belejringen af en by. 100 år senere fortælles, at raketter "anbefales" som skræmmemiddel mod fjendtligt rytteri.

I 1300 var europæerne i fuld gang med at udvikle fyrværkeriet, hvis storhed snart kom den katolske kirke for øre. Her begyndte man at anvende fyrværkeri ved religiøse fester. En anvendelse som stadig sker i katolske lande i Europa og i Sydamerika.

Samfundets overhoveder brugte desuden fyrværkeri som magtdemonstration over for fjender, for med krudt og fyrværkeri besad man efterhånden også kanoner, bomber og raketter, som kunne bruges i krig.

Fyrværkeri som sjov og signal

I 1800 tallet skabte den tekniske udvikling imidlertid nye sprængstoffer, og dynamit, nitriocellulose og røgsvagt krudt blev foretrukne metoder. Fra da af mistede krudtet sin betydning i millitær sammenhæng, og fyrværkeri blev fra da af brugt som ren underholdning.

Med farver blev en del af fyrværkeriet ophøjet til at fungere som signal i flåden og fik efterhånden betegnelsen "pyroteknik". I denne periode blev fyrværkeriet stadigt mere populært blandt borgerskabet og ikke kun de kongelige.